Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma skal bygge Danmarks værn mod droner. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
Nyheden kommer meget aktuelt efter den seneste tids dronehændelser i flere danske lufthavne.
Systemet bliver baseret på Termas Scanter-radarer, men det vil også gøre brug af optiske og infrarøde kameraer. Data fra de forskellige kilder vil så blive kombineret i et helhedsbillede, blandt andet med brug af kunstig intelligens.