Siden introduktionen af den første TPE (Estane) i slutningen af 1950’erne er der kommet mange nye varianter på markedet. Helt fra begyndelsen var TPE’er et alternativ til de krydsbundne gummityper med introduktionen af den termoplastiske polyuretan (TPU).
”Vi vil meget gerne have en dialog med kunderne om, hvad de præcist har brug for af egenskaber til deres løsninger. Mange kunder bestiller blot TPE, men der er utrolig mange varianter med for eksempel forskellige elastiske egenskaber. Vi har specialiseret os i at have viden om dem alle, så valget skaber værdi for kunderne. Derfor er rådgivning og kundetilpassede løsninger en af vores fornemste opgaver,” fortæller Mikko Långström, der er Sales og Marketing Director, Thermoplastic Elastomers hos Bjørn Thorsen A/S.
Den familieejede virksomhed startede i 1952 og har udviklet sig til en højt specialiseret distributør af termoplast, coatings og additiver til det europæiske marked inden for en bred vifte af brancher. Den danske distributør har i flere årtier solgt TPE-sværvægterne Estane (Lubrizol), Santoprene og Hytrel (Celanese), og har også egne test- og udviklingsfaciliteter i Lyon, Frankrig, med voksende fokus på genbrug og redistribuering af TPE.
”TPE er hurtigt at producere, og så kan det genanvendes og indgå i nye produktioner,” forklarer Mikko Långström.
Mange kunder bestiller blot TPE, men der er utrolig mange varianter med for eksempel forskellige elastiske egenskaber. Vi har specialiseret os i at have viden om dem alle, så valget skaber værdi for kunderne.
Mikko Långström, der er Sales og Marketing Director, Thermoplastic Elastomers hos Bjørn Thorsen A/S.
Udvikling i samarbejde med kunderne
På Bjørn Thorsen A/S’ udviklingsfaciliteter i Lyon kan de netop hjælpe kunderne med at genanvende TPE, for eksempel rester fra produktionen. Der er desuden et væld af muligheder for test og analyser og her udvikles hele tiden nye opskrifter i jagten på mere effektive og bæredygtige produkter.
”Generelt i industrien skal man typisk komme med meget store mængder plast til genanvendelse. Vi kan derimod modtage meget mindre mængder fra kunderne, selv ned til et par tons kan vi arbejde med,” siger Mikko Långström.
Lad os finde en løsning sammen
I Lyon fremstiller Bjørn Thorsen A/S også kundespecifikke emner, hvis kunden har særlige krav til egenskaber som farve, blødhed etc.
”Så opfordringen til kunderne er: Kontakt os og fortæl, hvad I har brug for, så finder vi sammen den TPE, som kan løse opgaven,” fortæller Mikko Långström.
Læs mere på Home - Bjørn Thorsen A/S - Local distribution and global solutions
Kan du din ABC for TPE?
Bjørn Thorsen A/S, der har Europas bredeste produktkatalog af TPE, har netop lanceret hjemmesiden Bjørn Thorsen A/S | Your Thermoplastic Elastomers Partner – Bjørn Thorsen A/S - Your Elastomer Partner. Her kan du læse om de forskellige typer af TPE, så du kan tage det valg, som skaber mest værdi.