23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordisk Plast udvider med ny lagerbygning i Randers

Pladsmangel og stigende efterspørgsel driver virksomheden ud af Assentoft og ind i nye moderne faciliteter i Sønder Borup

Den randrusianske plastvirksomhed Nordisk Plast rykker fra Assentoft til Sønder Borup, hvor en ny og større lagerbygning skal imødekomme både stigende efterspørgsel og skærpede klimakrav.

Det skriver Randers Amtsavis.

Den nye lagerbygning på 8.000 kvadratmeter opføres i det nye erhvervsområde ved Metervej, tæt på motorvejsnettet og nabo til blandt andet Vulkan Dæk.

Vokseværk i Randers

Ifølge administrerende direktør Karsten Due sker flytningen som følge af både fysiske begrænsninger i de nuværende lokaler og ønsket om at skabe bedre arbejdsforhold og logistik.

Byggeriet, der nærmer sig rejsegilde, vil give 50 procent mere kapacitet sammenlignet med det tidligere lager.

- Vi er vokset ud af vores lager i Assentoft. Vi går fra 6.000 kvadratmeter og seks meter i højden i Assentoft til 8.000 kvadratmeter og otte meter i højden her. Så det er reelt en forøgelse på 50 procent, udtaler Karsten Due til Randers Amtsavis.

Vækst i Norden

Den nye placering er valgt med fokus på bedre tilgængelighed for transport samt virksomhedens strategiske ambitioner om vækst, især på det svenske marked.

Bygningen bliver desuden opført med fokus på bæredygtighed og energieffektivitet, som led i ejeren Thyssenkrupps krav om CO2-neutral drift senest i 2030.

Lageret udstyres derfor med solceller, varmegenvinding og tilslutning til fjernvarme.

Nordisk Plast, der er en del af Rias A/S, har specialiseret sig i teknisk plast til industrien og forventer med de nye faciliteter at kunne effektivisere driften yderligere.

Investeringer i automatisering og lagerautomater skal lette arbejdsgange og muligvis bane vej for nyansættelser i takt med stigende aktivitet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.484