Danske plastvirksomheder står midt i en historisk mangel på faglærte. Alt for få unge vælger uddannelsen som plastmager og værktøjsmager, og det får nu branchen til at satse på EuroSkills i Herning i næste uge.
Her samles DI Produktion, Plastindustrien, Værktøjsindustrien i Danmark (VID), Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Industriens Fællesudvalg. Standen rummer blandt andet en sprøjtestøbemaskine og CNC-udstyr, mens et stærkt opbud af lærlinge fra nogle af branchens største virksomheder viser, at plastfaget både er kreativt, teknologisk og fuld af karrieremuligheder.