Mariager samler på fredag den 8. august byens godtfolk for at fejre en helt særlig begivenhed: Afsløringen af en statue til ære for bysbarnet Aage Vestergaard Larsen — en mand, der ikke bare var en visionær iværksætter, men en pioner inden for plastgenanvendelse i Danmark og Norden.
Skulpturen af Aage står på Egepladsen fordi han hver eftermiddag - under en pause fra fabrikken - gik fra sit hjem i Rosengade over torvet til A'Porta for at få en fyraftensbajer - hvorefter han ofte fortsatte på fabrikken til langt ud på aftenen. Arbejdsdagen løb derfor ofte op i 13-14 timer, Aage brændte nemlig for plastgenanvendelse.