23948sdkhjf

Så mange besøgte Plastteknik Nordic

Med Plastteknik Nordic vel overstået i Malmø har arrangørerne fra svenske Easyfairs gjort status over årets messe - og der er grund til store smil på læberne: Skandinaviens største plastmesse bød i år velkomne til en del flere besøgende end i 2023: 1.786 deltagere slog vejen forbi Malmömässan. I 2023 lød tallet på 1.400 besøgende på de to dage, messen afholdes.

De plastinteresserede besøgende kunne dykke ned i nye råvarer og udstyr fra 126 udstillere, herunder 16 fra Danmark. Ifølge messens projektleder, Vincent Lind, var 22 lande repræsenteret på Plastteknik Nordic 2025.

Interessen for den skandinaviske plastmesse er dermed støt stigende, hvilket har fået Easyfairs til at melde ud, at Plastteknik Nordic fremover bliver en årlig begivenhed. Allerede 26.april i 2026 åbnes dørene til messen igen.

- Årets fokus var på at styrke dialogen og udvekslingen mellem deltagerne. Det er tydeligt, at branchen er i et stadie, hvor samarbejde og vidensdeling er afgørende for at imødekomme fremtidens krav og muligheder, siger Vincent Lind til Plastforum.

Easyfairs vurderer, at halvdelen af standene er booket til messen i 2026.

Det fremgik tidligere af artiklen, at der var tale om besøgsrekord i Malmø, men de er udelukkende tale om besøgsrekord efter covid-19-pandemien. (Redigeret 14.maj 09.19)

Artiklen er en del af temaet Plastteknik Nordic.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12