Der er stor succes med at lade låget blive siddende, når danskerne afleverer plastflasker med fastgjorte låg. 99 procent af alle plastflasker kommer nu retur med låg på. Tidligere kom kun 90 procent af lågene retur.
På et år bliver det 60 millioner låg og 126 tons plast, som nu genanvendes i stedet for at ende i naturen eller ende som restaffald. Det fortæller Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.