23948sdkhjf

50 års jubilæum: - Vi er en lille virksomhed med store ambitioner

Megatrade fejrer 50-års jubilæum og præsenterer ny vækststrategi

50 år med den familieejede virksomhed Megatrade, der tilbyder kundespecifikke industrielle komponenter og services, skal markeres. Det bliver det i den grad også her i oktober, blandt andet med yderligere international ekspansion, der skal sikres gennem ny vækststrategi.

- Da jeg overtog jobbet som adm. direktør efter min mand Peter Galtt var det en traditionel familievirksomhed med kunder primært indenfor vindindustrien. Dengang havde vi også et skarpt fokus på internationale kunder i Europa, Asien og USA. Det er et fokus, vi har fastholdt, men der er samtidig et stort potentiale for udvikling på det internationale marked, som vi kommer til at satse endnu stærkere på fremover, siger Susanne Galtt, adm. direktør og ejer af Megatrade i en pressemeddelelse.

I ni år har hun været kaptajn for virksomheden, alt imens man har udviklet sig fra at være en komponentleverandør i blandt andet plast-, gummi- og metalkomponenter, til at være en sourcing- og servicepartner.

- Det er en betydelig ændring, der gør, at vi i endnu højere grad bliver en yderst værdifuld samarbejdspartner, der kan levere alt det, kunderne efterspørger, siger direktøren.

Megatrade leverer kundespecifikke løsninger til vedvarende energi og andre industrielle markeder såsom automation, fødevarer og maskinfabrikation. Formationen til at blive sourcing- og servicepartner er et resultat af den strategiske retning, som Susanne Galtt startede for ni år siden.

- Da jeg overtog virksomheden handlede alt om drift, der var ikke tid til at tænke strategi. Derfor har det været en lang og hård men betydelig proces at skabe et strategisk grundlag. Vi står stærkere nu, og selvom der er sket store ændringer, så er jeg stolt af, at vi hele vejen igennem har leveret så stærkt på fastholdelse af kundefokus, siger Susanne Galtt.

Indsættelsen af den nuværende professionelle bestyrelse i 2018 samt ansættelsen af Jesper Mølbach Thomsen som CCO tidligere i år er yderligere skridt, Susanne Galtt har taget for at skabe et stærkt fundament, der kan bære virksomheden ind i fremtiden.

– Det har haft en enorm betydning for mig, at bestyrelsen er kommet ind og har taget et ansvar, og at Jesper og jeg sammen med dem har kunnet lægge den strategiske retning. Vi er en lille virksomhed, men vi har store ambitioner. Vi har udviklet os til at være en foretrukken servicepartner, og den position skal vi nu bygge videre på, siger Susanne Galtt.

Megatrade Beslag blev grundlagt i 1974. Virksomheden leverer blandt andet låse, beslag og forskruninger til industrien, herunder til vindmølleindustrien. Virksomheden er ISO9001- og ISO14001-certificeret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066