23948sdkhjf

Flemming Christiansen er gået bort

En markant personlighed i den danske plastbranche, Flemming Christiansen, er gået bort. Han blev 82 år.

Flemming Christiansen blev uddannet plastingeniør fra Helsingør Teknikum. En branche, som han var så dedikeret til, at han i 2022 blev udnævnt til æresmedlem i brancheforeningen Plastindustrien.

Flemming var en ægte vidensbank omkring plast, og han var aktiv som få andre. Faktisk så aktiv, at han helt til det sidste arbejdede som ingeniør i SP Group.

Rigtig mange vil også kende Flemming Christiansen fra det arbejde, han gennem sin karriere har lagt inden for uddannelse, på universiteter, design- og arkitektskoler og i rollen som primus motor i Plastindustriens designklub.

Flemming Christiansen har i sine mange år i branchen været ansvarlig for en lang række arrangementer, som Plastindustrien har holdt om plastanvendelser og processer i regi af foreningen ATV-SEMAPP (Akademiet for Teknologisk Vidensdeling).

Flemming Christiansens viden blev brugt vidt omkring, og derfor var han oplagt som fortæller, da Plastindustrien i 2020 udgav en række webinarer om plastbranchen, herunder "Plast i Danmark gennem 100 år."

Du kan se webinaeret her og mindes Flemming, hans store fagkundskaber og fortællelyst.

"Gennem årene var Flemming Christiansen en uvurderlig mentor for mange nye medarbejdere, som han aktivt hjalp til at finde en vej ind i industrien," skriver Plastindustrien i et mindeord, som kan læses her.

Ære være hans minde.

Bisættelsen finder sted lørdag d. 7. september kl. 12 i Gurre Kirke, Gurrevej 321, 3000 Helsingør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078