Danmarks største forsvarsvirksomhed og en af de førende højteknologiske virksomheder får for første gang delt ejerskab. Det sker, når ATP Langsigtet Dansk Kapital indtræder som minoritetsejer i Terma. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Dermed investerer ATP i en succesfuld dansk virksomhed, der i dag beskæftiger over 1.700 medarbejdere – hvoraf hovedparten arbejder på de to store produktionsfaciliteter i Lystrup og Grenaa.