23948sdkhjf

Designtalk i hjertet af København: Hør oplæg fra SMALLrevolution og se kåring af award-vinder

Plastindustrien inviterer til event i Designmuseum Danmarks smukke have den 13. juni med kåring af Plastic Design Student Award og foredrag med Arendse Baggesen, stifter af SMALLrevolution

Når Plastic Pavilion får comeback på designfestivalen, 3daysofdesign 12.-14.juni, inviterer brancheforeningen Plastindustrien til eventen "Plast i Museumshaven" under udstillingen "Circular Furniture Days".

Det sker den 13. juni kl. 12.30-16.00.

Sammen med Designmuseum Danmark, Formland-messen og Lifestyle & Design Cluster vil Plastindustrien vise cirkulære møbler og interiør frem under Plastic Pavilion’s tage i Designmuseum Danmarks smukke museumshave i Bredegade, København.

Blandt udstillerne finder man SMALLrevolution, hvorfra stifter og designer Arendse Baggesen vil holde indlæg om plastens egenskaber og muligheder for mere cirkulære løsninger i dansk møbelindustri.

Der vil være mulighed for at se pavillonen i dens nye opstilling og få en guidet rundvisning i udstillingen. Det bliver også den 13.juni, at Plastindustrien vil kåre vinderen i konkurrencen Plastic Design Student Award.

Efter prisuddelingen serveres kolde forfriskninger og snacks i museumshaven, og der vil være rig lejlighed til at netværke. Deltagelse er gratis, men tilmelding kan ske her.

Anledningen er oplagt til at genbruge pavillonen, siger adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup:

- Partnerskabet om Circular Furniture Days er spændende for Plastindustrien af flere årsager. Vores pavillon blev designet til genopstilling og til at fortælle historien om plastens bæredygtige egenskaber som byggemateriale under UIA sidste år. I år handler det om design og cirkularitet, og her spiller plast også en kæmpe rolle, selvom plastmaterialerne står lidt i skyggen af en stærk dansk designtradition med træ, keramik og sølv.

Plast i Museumshaven

12.30 Velkommen til Plastic Pavillon v. 2.0. v. Plastindustrien

Få en orientering om Circular Furniture Days, samarbejdet med Designmuseum Danmark, Lifestyle & Design Cluster og Formland-messen/ MCH – og planerne for pavillonens videre liv.

13.00 Guidet Tour i Circular Furniture Days og Pavillonen v. Lifestyle & Design Cluster

14.00 DesignTalk: SMALLrevolution – en ny æra med genanvendt plast v. Arendse Baggesen

14.30 Uddeling af Plastic Design Student Award 2024

15.00 Netværk og kolde forfriskninger i museumshaven

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078