Emballagevirksomheden Stok Emballage, Langeskov, er solgt til den amerikanske kapitalfond A&M Capital.
Det sker dog i lyset af en tragisk hændelse, da ejeren af Stik Emballage, Niels Peter Beckmann Stok, døde i december.
Det skriver fyens.dk.
Til avisen siger adm. direktør Martin Frederiksen:
- Det var et stort tab at miste Peter Stok. Han havde sammen med bestyrelsen og mig igangsat en proces, hvor vi ville undersøge, om vi kunne finde en egnet partner i en mere accelereret opkøbsstrategi. Det er trist, at han ikke fik oplevet det, skriver Frederiksen i et skriftligt svar til fyens.dk