23948sdkhjf

Ambu modtager amerikansk godkendelse

Ambu får FDA-godkendelse til verdens første terapeutiske gastroskop til engangsbrug

Mandag fik Ambu en FDA-godkendelse til et engangsgastroskop, der kan bruges på hospitaler. Den får de som de første i verden.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Ballerupvirksomheden, der er landets største medicovirksomhed målt på ansatte.

- Vores terapeutiske gastroskopløsning er et vigtigt skridt fremad på vores gastroenterologiske rejse. Ikke alene udvider og styrker den vores gastroskop-portefølje og giver amerikanske læger to komplementære højtydende løsninger til øvre GI-procedurer rettet mod forskellige kliniske behov; den markerer også en vigtig vej frem for hospitaler og gastroenterologer, der ønsker at lette belastningen ved genbehandling, optimere arbejdsgangen og give patienterne hurtigere behandling, udtaler Britt Meelby Jensen, adm. direktør i Ambu.

Bioplast

Ascope Gastro Large endoskopet skal hjælpe læger på intensivafdelinger med akutte indgreb. Det kan indgå i behandling af større blødninger i mavetarmkanalen, eller hvis mad sætter sig fast i spiserøret.

Håndtaget på gastroskopet er lavet af bioplastik, som ifølge Ambu sikrer et lavere CO2-aftryk. Endoskopet er Ambus første med et håndtag af bioplast. Målet er, at alle håndtag i arsenalet skal være af lavet disse materialer i slutningen af 2024.

Ambu forventer 1,5 mio. indgreb med Ascope Gastro Large endoskopet om året.

Den europæiske godkendelse til samme gastroskop kom i september sidste år. Og nu kan udstyret også komme på markedet i USA, der er Ambus største.

Om Ambu

  • Stiftet i 1937
  • Omsatte for 4775 mio. kr. i 2022/2023
  • 4300 ansatte
  • Produceres medicinsk engangsudstyr

Ambu

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142