23948sdkhjf

Skifter til Plastcom: Johnny Bjarnholt er ny salgschef

Det bliver et kendt ansigt på den danske plastscene, der fremover skal være salgschef hos den danske distributør Plastcom.

Indehaver Lars Kaufmann siger nemlig i dag til Plastforum, at han har ansat Johnny Bjarnholt-Olsen som ny salgschef.

For to uger siden annoncerede polymereksperten Johnny Bjarnholt på LinkedIn, at han havde opsagt sin stilling hos Biesterfeld Nordic, men afslørede ikke, hvor hans næste karrieretrin førte ham hen. Det er sløret altså løftet for nu.

Johnny Bjarnholt-Olsen tiltræder stillingen den 2. april 2024. 

- Vi glæder os til at byde Johnny velkommen til vores team. Johnnys omfattende erfaring og netværk inden for salg bliver et uvurderlige aktiv for vores virksomheds strategiske mål om fortsat udvikling og organisk vækst. Vi ser frem til at drage fordel af hans lederskab og ekspertise for at opnå vores mål, siger Lars Kaufmann.

Johnny Bjarnholt-Olsen har mere end 30 års erfaring inden for salg af råvarer. Han har tidligere repræsenteret og rådgivet om materialer fra store anerkendte producenter og leverandører som Dupont, Ineos, Exxon, BASF, ALBIS, Eastman og senest Biesterfeld. 

Johnny Bjarnholt siger selv at han er "begejstret for at få muligheden for at bidrage til de ambitiøse vækstmål hos Plastcom A/S."

- Plastcom A/S har en meget spændende produktportefølje med stærke agenturgivere. Og så ikke mindst, ser jeg ser frem til at arbejde sammen med et dynamisk og sammentømret hold, hvor kundens forhold altid har højeste prioritet.

I januar sikrede Plastcom A/S og Plastcom Sweden AB sig i øvrigt udvidede distributionsrettigheder til LyondellBasell (LYB) Masterbatch-program i hele Norden.

Plastcom har i forvejen repræsenteret Delta Plast/ og LYB masterbatch-program i 30 år i Danmark.

- Dette partnerskab understøtter vores strategiske målsætning om at blive Nordens førende masterbatchleverandør. En målsætning som kræver ekstraordinær ekspertise, innovation og service overfor vores kunder, siger Lars Kaufmann.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079