23948sdkhjf

Fastfoodkæde reagerer på EU's emballageforordning

Fastfoodkæden Sunset Boulevard begynder nu at teste en ordning, der skal være med til at reducere forbruget af emballage: Medbring din egen tallerken og få 15 procent rabat, lyder tilbuddet.

Det gælder i første omgang kun kædens gæster i restauranten på Vejlevej i Kolding.

- Vi har vi for længst sagt farvel til en masse engangsemballage i restauranterne, og som den første danske fastfoodkæde tester vi nu en løsning, hvor gæsterne selv tager service med, siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch, i en pressemeddelelse.

Gæster, der ønsker at gøre brug af tilbuddet og deltage i testen, skal bestille maden hos medarbejderne ved kassen i Kolding-restauranten, som så sikrer servering af maden på tallerkenen og en rabat på 15 procent.

Tilbuddet gælder i en måned, og det kommer i forlængelse af en foreløbig EU-aftale om en europæisk emballageforordning, hvor netop nedbringelse af engangsemballage i fastfood-branchen et målene.

Den foreløbige aftale, der formelt skal stemmes igennem i rådet og parlamentet, før den træder i kraft, nævner, at blandt andre fastfoodbranchen eventuelt skal være forpligtet til at tilbyde forbrugerne mulighed for at medbringe deres egne beholdere til maden.

- Vi er allerede godt i gang, vi venter ikke på lovgivningen. Måske er medbragt service en del af løsningen for os. Nu tester vi – og så ser vi, siger Jens Broch.

Også burgeræsker og engangskopper er droppet i restauranterne, hvor man som gæst i stedet får burgeren serveret i en lille papirlomme og sodavanden i en genbrugskop, der kan vaskes op. Dermed har Sunset Boulevard udfaset engangskopperne, når man spiser i restauranten - og sagt farvel til 3.8 millioner engangskopper om året - og gæster, som bestiller take away, får udleveret en sodavand på 0,5 liters plastflaske, som kan returneres via det normale pantsystem.

Artiklen er en del af temaet EU's Emballageforordning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125