23948sdkhjf

Kendt ansigt i plastbranchen bliver kommunikationschef i SMVdanmark

Plastindustriens tidligere kommunikationschef Asbjørn Lindsø træder ind som ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark. Det meddeler han på LinkedIn.

Asbjørn Lindsø har siden han stoppede hos Plastindustrien i 2018 bl.a. været pressechef for Radikale Venstre på Christiansborg og sektionsleder for kampagne og presse hos Sundhedsstyrelsen.

- I Asbjørn Lindsø får vi en profil, som både har arbejdet med presse, kommunikation og politisk interessevaretagelse på højt niveau flere steder, og som kender politik indefra fra sin tid på Christiansborg. Han har tilmed stor forståelse til SMV-segmentet og for arbejdet i erhvervsorganisationer fra sin tid i Plastindustrien, så vi synes matchet her er helt perfekt, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør for SMVdanmark i en udtalelse. 

Selv siger Asbjørn Lindsø at han ser frem til at arbejde med de små og mellemstore virksomheder som udgør rygraden i dansk erhvervsliv. 

- Jeg har enorm respekt for den virkelyst og innovation, som findes her. Derfor ligger der for mig også en virkelig vigtig opgave i at sikre, at SMV’erne får sat sig igennem i den offentlige debat. Den opgave, synes jeg SMVdanmark har løst på bedste vis, og jeg glæder mig til at komme i gang med at finde veje til at gøre det endnu bedre.

Asbjørn Lindsø overtager stillingen fra David Elmer, der i januar skiftede til et job som pressechef i Rockwool Fonden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067