23948sdkhjf

Plastic Change advarer: - Loven fejler, hvis forbud kun gælder plast

Miljøorganisation: Den nye emballageforordning tackler ikke det tårnhøje emballageforbrug i tilstrækkelig grad - Plastindustrien advarer mod "sugerørslovgivning"

Den danske NGO Plastic Change har arbejdet længe og aktivt for at påvirke EU til en ny emballageforordning, der falder i tråd med miljøorganisationens håb og ønsker.

Således stod krav om genbrugsmål for emballage, forbud mod unødvendig emballage -for eksempel på restaurationer og forbud mod skadelige kemikalier øverst på ønskelisten.

Og den blev i nogen grad opfyldt, siger Malene Høj Mortensen, politisk chef i Plastic Change.

- Vi bifalder nye regler for emballage, men er bekymrede for en række smuthuller, som kun begrænser engangsemballage af bestemte materialer. Hun opfordrer Danmark til at lukke hullerne i sin kommende plasthandleplan, siger hun i en udtalelse.

Blandt andet mener organisationen, at de nye regler ikke tackler det tårnhøje emballageforbrug i tilstrækkelig grad.

Kravet

Inden 2030 skal EU-medlemslandene reducere deres mængder af emballageaffald:

5 procent i 2030

10 procent i 2035 

15 procent i 2040

Det skal blandt andet ske ved at fremme genbrugsemballager, forbyde miniature plastemballager til for eksempel shampoo, sukker og fløde og forbyde servering i engangsemballage af plast på restaurantioner og caféer, hvor gæsterne spiser in house. 

Hertil kommer et forbud mod evighedskemikalierne PFAS i fødevareemballage - et forbud, som allerede i dag gælder i Danmark.

- Det er meget positivt, at EU lægger vægt på genbrug og reduktion af emballage. Problemet er, at flere forbud kun gælder engangsemballage af plastik. Vi har før set, at producenter af engangsemballage blot erstatter plastik med pap og papir, som også ender i skraldespanden. Her fejler loven, siger Malene Høj Mortensen, politisk chef i Plastic Change.

Den danske plasthandlingsplan, der arbejdes på lige n, er en unik mulighed for at bygge ovenpå den europæiske lov med ambitiøse tiltag, blandt andet indenfor genbrug, siger Malene Høj Mortensen.

- Emballager, der vaskes og genbruges, kan spare os for mange tons ressourcer og affald årligt. Danmark går allerede forrest med et genbrugssystem for takeaway-emballage i Aarhus, og vi kan være med til at vise vejen for et ansvarligt brug af emballage i Europa, siger Malene Høj Mortensen.

- Emballager, der vaskes og genbruges, kan spare os for mange tons ressourcer og affald årligt. Danmark går allerede forrest med et genbrugssystem for takeaway-emballage i Aarhus, og vi kan være med til at vise vejen for et ansvarligt brug af emballage i Europa, siger Malene Høj Mortensen.

Det er ikke første gang, at Plastic Change advarer mod ensidighed i lovgivningen. Dermed lægger miljøorganisationen sig på linje med Plastindustrien, der også har advaret mod kun at fokusere på plastemballage.

Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk, siger, at den nye lovgivning risikerer at virksomheder blot udskifter bestemte materialer med andre engangsmaterialer. Og så flytter man blot problemet over til et nyt materiale, siger Christina Busk.

Loven om sugerør er et godt eksempel, som jeg tror de fleste kender. Her gik man væk fra sugerør i plast, men alternativet var ikke bedre. Den fejl må vi ikke gentage.

- Loven om sugerør er et godt eksempel, som jeg tror de fleste kender. Her gik man væk fra sugerør i plast, men alternativet var ikke bedre. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skal vælge den emballage og det materiale, der er bedst til det enkelte produkt. Nogle gange er det plast, andre gange er det andre materialer. Og i nogle tilfælde bør man overveje, om man helt kan undvære en emballage. Vi skal ikke gå fra et engangsmateriale til et andet engangsmateriale – det hjælper ikke noget på den globale ressourcedagsorden.

Artiklen er en del af temaet EU's Emballageforordning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188