23948sdkhjf

Nye regler kan give milliardløft til dansk maskineksport

Hvis et sæt nye EU-regler falder på plads, kan danske varers tekniske standarder i USA og EU godkendes i Danmark. Hos Danfoss glæder man sig over udsigten til at tjene flere penge, skriver Børsen

Når et dansk produkt skal sælges i udlandet, er det ikke nok, at det overholder de tekniske standarder i Danmark. Danske firmaer bruger både tid og ressourcer på at kommunikere med udenlandske godkendelsessteder, men det skal være slut nu, skriver Børsen.

Nye EU-regler, der kan træde i kraft allerede fra april, vil gøre, at et danske godkendelsessted vil kunne godkende, at en dansk vare overholder standarderne i USA og EU. Det glæder man sig over hos Danfoss, for det vil spare virksomheden for både tid og penge.

- Når vi kan få en certificering hurtigere og lettere, så betyder det, at vi kan få produkterne hurtigere på markedet. Vi sparer penge på certificering og kommer til at tjene flere penge, siger Kjell Strøm, salgs- og marketingdirektør hos Danfoss til Børsen.

"Gensidig anerkendelsesaftale for overensstemmelsesvurderingsinstitutter" er det mundrette navn for de nye regler. En analyse, som blandt andet Dansk Industri har fået udarbejdet, viser, danske eksportvirksomheder inden for maskiner og elektronisk udstyr står til at tjene over to milliarder kroner. Det vil ske, fordi de foreslåede regler, ifølge analysen, vil gøre varerne to procent billigere, skriver Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062