23948sdkhjf

Carmo sænker CO2-udslip: Kodeord er sortering og produktion i Danmark

Et af plastproducenten Carmos mål er at halvere deres CO2-udledning inden 2030. Man er godt på vej og kodeordene: Sortering af plastaffald og en produktion i Danmark. Det skriver Carmo i en pressemeddelelse.

- Fra at se fejlprodukterne som noget, der bare skulle bortskaffes, ser vi dem nu som et værdifuldt produkt, siger direktør Claus Ishøy, der for knap seks år siden sørgede for at få virksomhedens CO2-udledning kortlagt. 

Siden da har han og medarbejderne arbejdet metodisk med Science-Based Targets og brugt ny teknologi til at nå i mål.

Helt konkret har man skabt en intern arbejdsmetode, der skal sikre, at fraktionerne kan genanvendes: Når en kasse med fejlproducerede komponenter skal tømmes, printer medarbejderen en spildlabel med information fra ERP-systemet om, hvilken af 20 plastfraktioner det drejer sig om, så plasten kan sorteres rigtigt. Man kan nemlig ikke umiddelbart se forskel på fraktionerne, men det kan ERP-systemet. Den nye metode sikrer en renhed i materialerne, der er så høj, at plasten kan sælges.

Derved genanvendes 60 procent af fejlproduktionerne, hvorimod de tidligere blev smidt ud.

Fordi produktionseksperterne og produktionen arbejder under samme tag i Espergærde, kan Carmo ikke kun producere, men også rådgive og udvikle for kunderne, fortæller Claus Ishøy.

- Det giver nogle langt bedre produkter, når vi kan hjælpe vores kunder med deres produktmodning i en tæt dialog, siger han. 

For eksempel har Carmo udviklet en ny måde at bruge 3D-print til prototypeudvikling på, der skaber værdi for kunderne. Typisk 3D-printer man en prototype af selve produktet, men Carmo 3D-printer i stedet støbeformen, så de kan støbe og teste prototypen i det rigtige plastmateriale, inden det bliver sat i produktion. Det gør både produktudviklingen og produktionen mere effektiv.

- Ved at udnytte de digitale muligheder kan vi tilbyde vores kunder rådgivning og værdi meget tidligt i produktudviklingsforløbet, siger Claus Ishøy. - Vi gør kun det, vi kan automatisere os til, så vi fortsat er konkurrencedygtige.

Ifølge Claus Ishøy er det netop denne kombination af ekspertise og ny teknologi, der gør Carmo i stand til at fastholde produktionen i Danmark modsat mange andre plastproducenter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062