23948sdkhjf

Ny analyse: Kæmpe potentiale med nyt pantsystem i Aarhus

Danskere har den højeste mængde affald per indbygger i EU. En femtedel kommer fra emballageaffald. Nyt pantsystem, lanceret af Aarhus Kommune og Tomra Reuse, er et banebrydende skridt, lyder konklusionen fra det internationale konsulenthus BCG, der har regnet på de potentielle effekter af initiativet

Aarhus Kommune kunne i går lancere et take back-system, hvor byens kaffedrikkere betaler pant for deres to-go-kaffekopper og senere kan pante dem i til lejligheden opstillede pantstationer rundt om i byen.

Kopperne bliver herefter vasket og genbrugt til påfyldning. 

I en ny analyse, som udkommer i dag den 18. januar, peger konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG), Aarhus Kommune, Tomra Reuse og Plastic Change på det store potentiale for pant ved takeaway-emballage med resultaterne fra en ny undersøgelse.

- Mens verdensøkonomien har nydt godt af vores store forbrug, har det kostet på miljøfronten. En af de store syndere er éngangs-emballage fra bl.a. takeaway. Målt på vægt udgør emballage til mad og drikkevarer næsten halvdelen af affaldet i kommunernes skraldespande, siger Peter Jameson, managing director og partner i BCG i en pressemeddelelse.

Han leder projektet og kan tilføje, at danskerne har den højeste mængde affaldsproduktion per indbygger i EU med 845 kg om året. En femtedel af dette kommer fra emballageaffald.

Løsningen er at skabe et fælles pantsystem i et samarbejde mellem restaurationsbranchen og kommunerne på tværs af Danmark, så vi kan genbruge produkter som takeaway-emballage. 

Peter Jameson uddyber:

- Vores analyse viser, at overgangen til genbrugelig takeaway-emballage kan reducere takeaway-affald med 75 procent for hvert stykke emballage som erstattes med genbrug. Samtidig ser vi en 45 procent reduktion i drivhusgasser. Genbrug af emballage vil dertil resultere i renere byer, flere arbejdspladser og reduktion af affaldseksport, siger han.

Analyse

Analysen tager afsæt i et treårigt pilotprojekt, som Aarhus Kommune igangsatte den 17. januar 2024. 

Her afprøver kommunen et genbrugssystem, hvor blandt andet caféer og restauranter i Aarhus får muligheden for at tilbyde kunder takeaway i genbrugsemballage, der efter brug returneres i returautomater, indsamles, vaskes og redistribueres til takeaway-stederne. 

Projektet forventer en 130 tons reduktion i affald i offentlige skraldespande årligt.

Kilde: BCG

Økonomisk udfordring: Skalering er afgørende

Der ligger dog en økonomisk udfordring i genbrugsemballage. Genbrugsemballage er i dag dyrere end engangsemballage især hvis man kun kigger på det nuværende pilotprojekt i Aarhus Kommune. Hvis man derimod forestiller sig et nationalt system, ser det bedre ud.

Bliver initiativer som pantsystemet i Aarhus Kommune udvidet til at omfatte hele Danmark, er det muligt at reducere omkostningerne, viser analysen, og det er en fordel, siger Louise Lerche-Gredal, adm. direktør, Plastic Change:

- I dag er det miljøet og klimaet, der betaler en høj pris for brug-og-smid-væk-kulturen. Derfor er omstillingen fra engangsbrug til genbrug en bunden opgave, hvor storskala genbrugssystemer spiller en afgørende rolle. Jo større system, jo større reduktioner af affald og drivhusgasser - og jo bedre er forudsætningerne også for brugerne, virksomheder og myndigheder, siger hun i samme pressemeddelelse.

Et nationalt system er ifølge analysen 36 procent dyrere end engangsemballage, og omkostningsforskellen kommer ned på 19 procent, hvis omkostninger til affaldshåndtering og emissioner, som hører til ved engangsemballage, medregnes. Med yderligere optimering forventes det, at genbrug kan konkurrere med engangsbrug økonomisk, lyder konklusionen fra BCG.

Den pointe bakker Peter Jameson op:

- Ønsker vi de positive effekter ved at reducere Danmarks samlede affaldsproduktion, er det essentielt at investere, udvikle og skabe incitament for skalering af genbrugsemballage. Her taler vi om teknisk optimering, tilskud til genbrugssystemer samt gentænkning af emballageafgifter, som reflekterer de miljømæssige konsekvenser. Gør man det, kan vi komme endnu lavere end 17 procent, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065