23948sdkhjf

Nyt byggeri skal håndtere genanvendelse af 2,5 millioner flasker

Nu er entreprenøren fundet til Dansk Retursystems nye domicil vest for Storebælt

Danskernes pantning af dåser, plast- og glasflasker har de seneste år slået rekord efter rekord. Det kræver en udvidelse af kapaciteten. Derfor bygger nonprofit-organisationen Dansk Retursystem bygge en ny, højteknologisk fabrik i Fredericia, som skal håndtere indsamlede flasker og dåser vest for Storebælt.

Dansk Retursystem har i dag fabrik og logistik fordelt på to adresser i Hedensted, men det hele bliver nu samlet i en fabrik på 12.000 m2 fordelt på fire store haller samt indskudt dæk til kontorer, kantine, omklædningsfaciliteter mv.

Grunden er købt og nu er byggeriet gået ind i en ny fase: Der er netop indgået kontrakt med entreprenørvirksomhed Gråkjær i en totalentreprise. Det er sket efter en udbudsrunde.

- Gråkjær har bred erfaring indenfor industrielt byggeri og projektering, så vi overlader trygt den opgave til dem, siger Lars Krejberg Petersen, adm. direktør i Dansk Retursystem.

Gråkjær er efter eget udsagn "utroligt stolte over at være blevet tildelt kontrakten på opførelse af den nye pantfabrik i Fredericia for Dansk Retursystem."

Om Gråkjær

  • Gråkjær Holding A/S er en totalentreprenør, der opfører små og store byggerier til erhverv, bolig og landbrug. 
  • Virksomheden opfører alt fra erhvervsejendomme, produktionslokaler og kontordomiciler til boligbyggeri og landbrugsbyggerier. 
  • Gråkjær har domicil i Holstebro og egen tegnestue, miljøcenter og håndværkere. Virksomheden beskæftiger mere end 100 medarbejdere samt en lang række underentreprenører, arkitekter og ingeniører.

Kilde: Gråkjær A/S

- Vi ser frem til at bringe vores kompetencer og viden i spil, udnytte vores samarbejdsevner og sikre efterlevelse af krav til processer og dokumentatio, siger adm. direktør Henrik Skaarup, Gråkjær ligeledes i en udtalelse.

Gråkjær har med egne ord tilbudt en "robust og fleksibel fabrikshal, der imødekommer Dansk Retursystems behov for håndtering af pantprodukter og den konstante udvikling inden for maskinteknisk teknologi." 

Gråkjær gennemfører byggeprojektet i totalentreprise med SKALA Arkitekter og ISC Rådgivende Ingeniører som underrådgivere. 

Byggeriet går i gang i 2024. Fabrikken skal stå klar ved udgangen af 2025, hvor den skal kunne tage imod over 2,5 millioner flasker og dåser, der efter sortering på fabrikken sendes til genanvendelse. Dansk Retursystem har en tilsvarende fabrik i Høje Taastrup på Sjælland.

I 2022 pantede danskerne to milliarder flasker og dåser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093