- Der har virkelig været substans i snakkene. De har noget på hjerte, de unge mennesker.
Sådan sagde Mikkel Böhme, indehaver af virksomheden Böhme, efter mødet med en lang række unge studerende fra Syddansk Universitet, da Plastindustrien i går afholdt Plastic Engineering Day.
Det er et par år siden, at eventen sidst har været afholdt. Men det har været savnet. Det kunne aflæses på udstillerlisten, der var total udsolgt: Store og mindre plastvirksomheder - lige fra Lego til føromtalte Böhme - lagde vejen forbi Odense for at komme i tale med morgendagens ingeniørstjerner.