Svenske Trioworld, der producerer emballageløsninger baseret på polyethylen (PE) og polypropylen (PP) til blandt andet industri-, transport- og landbrugsemballage har netop indgået en tocifret millionaftale med serviceintegrationsvirksomheden Avanade.
Over de kommende tre år skal Avanade udvikle og implementere et nyt fælles fremtidssikret it-system, der samler Trioworlds mange arbejdsprocesser – fra lager og produktion til rapportering og dokumentation af bæredygtighedsinitiativer på tværs af landegrænser. Trioworlds danske produktionsanlæg er placeret i Nyborg.