Ny kateterteknologi vil vise sig i regnskabet næste år

Et nyt kateter, der modvirker infektioner, vil vinde frem særligt fra næste år.
Det forudser administrerende direktør for Coloplast, Kristian Villumsen. Det skriver MedWatch.
- Bidraget fra Luja (kateterets navn red.) begynder at matrialisere sig i regnskaberne gradvist her i 2024, og selvfølgelig så endnu mere markant i 2025, siger Kristian Villumsen til MedWatch.
Coloplast lancerede det nye kateter i starten af 2023, og produktet er endnu ikke lanceret på virksomhedens hovedmarkeder, men ligger ifølge direktøren foran forecastet.
Kateteret Luja er udviklet til at modvirke infektioner på den måde, at det med 80 små huller i stedet for to traditionelle, som skal sikre fuldstændig tømning af brugerens blære uden behov for at flytte kateteret undervejs.
Coloplast indhentede i øvrigt ni mia. kroner via en rettet emission i sidste uge. Sårplejegiganten annoncerede emissionen tirsdag aften, og midnat samme aften var aktierne solgt. Det skriver MedWatch.
Aktierne blev solgt til en pris af 755 kroner pr. styk, og har indbragt cirka 9,2 mia. kr. i bruttoprovenu, skriver mediet.
Milliarderne skal bruges til at finansiere opkøbet af islandske Kerecis, som Coloplast indgik aftale med i juli.
Coloplast har tidligere i forbindelse med halvårsregnskabet meldt ud, at Kerecis vil bidrage til en organisk vækst på cirka 1 procentpoint på grund af udbredelsen på det amerikanske marked fra og med 2024 / 2025.