23948sdkhjf

Afmatning rammer SP Group: Nedjusterer forventninger

SP Group omsatte i første halvår for 1,370 mia. kr., hvilket var en tilbagegang på 2,2 procent sammenlignet med første halvår 2022.

Ebitda faldt med 7,8 procent til 230,3 mio. kr., og resultatet før skat faldt med 29,7 procent til 107,9 mio. kr.

- Som ventet faldt omsætningen grundet normaliserede værdikæder, højere rente og lavere makroøkonomisk aktivitet. Vi forventer en vækst i de kommende kvartaler, men lidt lavere end tidligere forventet for 2023, siger koncernchef Frank Gad i en kommentar til regnskabet.

Salget til cleantech, automotive og andre krævende industrier steg i halvåret, mens healthcare og fødevarerelaterede industrier oplevede en tilbagegang.

Baseret på udviklingen i første halvår ændrer SP Group nu forventningerne til hele 2023. Der kalkuleres nu med en vækst i omsætningen på 0-10 procent mod tidligere 5-15 procent. Ebitda-marginen ventes at lande på 16–19 procent, hvilket er uændret, men EBT-marginen nu ventes at lande på 7-10 procent mod tidligere 9-12 procent.

SP Group A/S
Regnskabsår 1. halvår 2023 1. halvår 2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 1.370,1 1.400,5
Resultat før af- og nedskrivninger (ebitda) 230,3 249,6
Resultat før finansielle poster (ebit) 129,5 161,8
Resultat før skat 107,9 153,5
Årets resultat 84,3 121,6
Balancestatus 3.055,8 2.786,6
Egenkapital 1.396,2 1.138,0
Antal ansatte 2.404 2.507
Kilde: SP Group

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08