23948sdkhjf

Arburg fokuserer på digitalisering og bæredygtighed

Arburg, den store tyske leverandør af sprøjtestøbemaskiner, melder sig klar til plastmessen Fakuma i Friedrichshafen i oktober. Arburg vil blandt andet vise den nye hybride allrounder Arburg 520H.

Den ny maskine skal blandt andet udmærke sig ved lavt energiforbrug. Gestica kontrolsystemet hjælper med en række smarte funktioner, som automatiserer processer.

Arburg 470H med ny hybrid maskinteknologi blev introduceret i foråret. Arburg 520H er storebror, og efter Fakuma vil både den maskine og en endnu større allrounder Arburg 570H komme på markedet.

Arburg fokuserer på messen på bæredygtighed, digitalisering og automation.

Arburg vil på plastmessen også demonstrere en række muligheder for med robotter at fjerne overskydende plast fra processen. Det kan afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft i plastindustrien.

Den tyske virksomhed vil også demonstrere sprøjtestøbning med to komponenter på en Allrounder More 1600 udstyret med to elektriske injektions-enheder.

Man kan desuden opleve Arburgs 3D-printer Freeformer 750-3X, som er en højtemperatur 3D-printer.

Arburg vil være repræsenteret på ti andre stande på Fakuma hos forskellige samarbejdspartnere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093