23948sdkhjf

"Skrækkelige tal" for industrien

Mens det går godt for mange danske industrivirksomheder, så ser det ikke godt ud for industrien i Europa og især industrien i Tyskland. Det viser nye tal fra S&P Global

PMI-tallet for industrien i Tyskland er helt nede på 38,8. Det indikerer tilbagegang. 50 står for uændret aktivitet. PMI-tallet fortæller om forventningerne til fremtiden i erhvervene.

- Det er strækkelige tal for europæisk økonomi. Serviceerhvervene er fortsat i vækst, mens fremstillingsindustrien bløder med stor tilbagegang, lyder det i en kommentar fra Dansk Erhvervs seniorøkonom Kristian Skriver.

- Serviceerhvervenes fremgang er ikke  længere så stor, at det kan sikre vækst i tysk økonomi, siger han.

Det er blandt andet svag global efterspørgsel efter varer, som trækker ned i økonomien. Afmatning i Kina trækker samme vej.

Vil påvirke dansk industri

Kristian Skriver forventer, at tilbagegangen i Tyskland vil påvirke dansk industri.

- Tilbagegangen i Tyskland vil ramme dansk økonomi, fordi det forværrer afsætningsmulighederne for de mange danske eksportvirksomheder. Det vil i sær ramme små- og mellemstore danske virksomheder, fordi for mange små- og mellemstore virksomheder er Tyskland det vigtigste eksportmarked.

- Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked. Alene i 2022 var Danmarks eksport til Tyskland 217 mia. kr. Danmarks vigtigste eksportvarer til Tyskland er maskiner, fødevarer og tøj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064