23948sdkhjf

3D-printning skal revolutionere fiberkomposit-industrien

Et nyt forskningsprojekt vil "revolutionære" fremstillingen af højstyrke fiberkompositter igennem 3D printning

Innovationsfonden investerer 19,7 millioner kroner i et nyt forskningsprojekt med navnet RoboPrint.

Projektet vil udvikle en teknologi, der gør det muligt at reducere det manuelle arbejde i fremstillingsprocessen og reducere fremstillingsomkostningerne markant samt ensarte produktionskvaliteten. 

Desuden vil digitalisering af fremstillingen give en højere fleksibilitet af produktionen med automatiserede lager og mulighed for fremstilling af nye digitaliserede 3D-design.

- Vi er stolte af at bidrage til dette unikke projekt, hvor RAW 3D-printeren som Plug & Play løsning, vil være et centralt element i slutproduktet. Projektet vil revolutionere fremstillingen af højstyrke fiberkompositter gennem 3D-printning i meget stor skala og resultere i markante fordele for samfundet og industrien, herunder øget bæredygtighed, automatisering og ensartet produktionskvalitet.

- Vi er overbeviste om, at denne teknologi vil revolutionere kompositindustrien og øge Danmarks konkurrenceevne på globalt plan, siger Finn Kirkegaard Christensen, CEO i Robot At Work.

RoboPrint-projektet er et samarbejde mellem DTU og FORCE Technology, der står for udvikling af selve teknologien, Robot At Work som står for levering af selve RAW 3D printeren, Tuco Marine Group, der vil bruge teknologien i deres fremstilling af kompositbåde samt det amerikanske selskab Cosine Additve, der står for udvikling af selve printerhovedet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078