23948sdkhjf

Intelligent brug af luft og plast: 40 år med EPS-branchen

Brancheforeningen EPS-branchen kan fejre rundt, og i den forbindelse udgives et jubilæumsmagasin. Det sker i morgen den 1. juni.

"De fleste danskere kender EPS, fordi vi støder på det mange steder i vores hverdag. Det bruges i så forskellige produkter som cykelhjelme, autostole, møbler, isolerende byggematerialer og beskyttende emballage," skriver projektchef Cresten Heide-Anderson indledningsvist i magasinet og understreger samtidig, at når nu man markerer EPS-branchens 40-års jubilæum, vil man også udfordre misforståelser. 

"Fordomme og myter om EPS kan desværre spænde ben for innovation og gode løsninger. Det skaber udfordringer, når materialet ellers kan bidrage til behovet for klima- og miljøvenlige materialer. Måske tænker du, at EPS ikke er noget miljøvenligt valg. For det er jo et plastprodukt. Men det er vigtigt at se på flere aspekter, når vi skal træffe de bedste valg for vores fremtid", skriver han.

Et af mantraerne omkring den gode fortælling om EPS er, at EPS er 100 procent genanvendeligt, at byggebranchen kan score store CO2 -besparelser og forbedre arbejdsmiljøet med EPS, alt sammen fordi EPS består af 98 procent luft og to procent monomateriale (polystyren).

Det adresseres naturligvis i magasinet, der desuden består af artikler om grønne fakta, baggrund og historie og diverse cases fra blandt andre bygge-, fiskeri- og medicoindustrien.

Magasinet er skrevet af to eksterne tekstforfattere, med ekspertkilder ved deres side.  

Vil du modtage magasinet den 2. juni i en digital version, skal du tilmelde dig EPS-branchens nyhedsbrev her. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094