Hos den nordiske råvareleverandør Alsiano, som leverer ingredienser til fødevarer og andre råvarer/additiver til plast, pharma og kosmetik, var humøret højt under Plastteknik Nordic i sidste uge.
Der har været gang i butikken, fortæller business director Hans-Henrik Wengel.
- Vi beskæftiger os med alle typer af polymerer med undtagelse af hærdeplast. Vi er for eksempel meget stærke på polyamidkompounds og alle typer TPE’er, inklusiv TPE til medical. Vores biobaserede plastprogram og sustainable/recycled materialer er gæsterne naturligvis meget interesserede i at høre mere om, siger han.