23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Formandspost i Legos pengetank skifter fra far til søn

Stafetten bliver givet videre i Lego-familien, og søn overtager nu formandspost i pengetanken bag koncernen

Som ventet overtager Thomas Kirk Kristiansen mandag posten som bestyrelsesformand i pengetanken bag Lego, Kirkbi.

Det oplyser Kirkbi i en pressemeddelelse.

Thomas Kirk Kristiansen er søn af den afgående bestyrelsesformand, Kjeld Kirk Kristiansen.

Med overgangen "er det glidende generationsskifte fra tredje generation til fjerde generation i Kirk Kristiansen-familien formelt afsluttet", meddeler holding- og investeringsselskabet.

- Min far har igennem de sidste 50 år haft en uvurderlig betydning for udviklingen af Lego-brandet, Lego Koncernen og Kirkbi, siger Thomas Kirk Kristiansen i en pressemeddelelse.

- Han har været visionær og altid troet på Lego-idéens potentiale – også igennem de sværere tider. Det skylder vi ham den største tak for, lyder det videre.

Kirkbi ejer 75 procent af Lego Koncernen.

Ændringen finder sted i forbindelse med en generalforsamling i Kirkbi mandag. Her indtræder Agnete Kirk Kristiansen, der også er blandt den afgående bestyrelsesformands børn, i bestyrelsen.

Kjeld Kirk Kristiansen, som i slutningen af sidste år fyldte 75 år, træder ud af bestyrelsen, oplyser Kirkbi.

- Jeg overdrager i dag stafetten til Thomas med en stor taknemmelighed og stolthed, siger han i meddelelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109