23948sdkhjf

Rødt kort til gummigranulat i kunstgræsbaner: Plastic Change kritiserer Magnus Heunicke i kølvandet på EU-afstemning

Selvom vi ved, at forurening med mikroplast truer vores miljø, natur og potentielt vores sundhed, er det i dag fortsat lovligt helt bevidst at tilsætte de små stykker plast i en række forbrugerprodukter.

Derfor vil EU med et aktuelt forslag kraftigt begrænse den bevidste tilsætning af mikroplast, der i dag er på ingredienslisten til produkter som blandt andet kosmetik, hudpleje og rengøringsmidler samt i form af gummigranulat fra bildæk og fyld i kunstgræsbaner til sport.

I går stemte Danmark og EU ja til EU's forslag om at begrænse tilsat mikroplast i en række forbrugerprodukter, herunder et forbud mod gummigranulat i kunstgræsbaner. 

- Desværre lykkedes det Danmark og miljøminister Magnus Heunicke at sænke ambitionsniveauet i forslaget kort før afstemningen, lyder det fra den danske NGO Plastic Change.

- Miljøminister Magnus Heunicke har indtil for nylig ønsket at frede gummigranulatet i kunstgræsbaner trods de kendte miljøskadelige effekter. Ganske kort inden afstemningen lykkedes det dog Danmark at forlænge indfasningsperioden i EU-forslaget fra seks til otte år. Med denne forringelse af det oprindelige forslag valgte Danmark i sidste ende, sammen med et flertal af EU-landene, at stemme for et forbud, lyder kritiken fra Plastic Change, der udsendt kritkkken i en pressemeddelelse i dag.

Selve resultatet af afstemningen vækker stor glæde hos miljøorganisationen, der sammen med andre miljø- og forbrugerorganisationer sendte et et åbent brev til miljøministeren op til mødet med opfordring til at Danmark støtter forslaget, også den del der omhandler gummigranulat til kunstgræsbaner, som regeringen har været tøvende omkring.

- Gummigranulat fra kunstgræsbaner er den største enkeltstående kilde til udledning af tilsat mikroplastik til vores miljø, og vi har en række brugbare og mere miljøvenlige alternativer, som flere danske kommuner allerede har taget i anvendelse. Derfor er vi glade for, at den danske regering bakker op om et forbud mod at udfase brugen af kasserede bildæk i kunstgræsbaner. Det er dog samtidig nedslående, at det er Danmark, der er årsag til, at udfasningsperioden er forlænget fra seks til otte år, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.

Ifølge Anne Aittomaki er det glædeligt med et forbud mod gummigranulat i kunstgræsbaner, fordi disse ud over at være mikroplast, der nemt ender i miljø og natur, også indeholder skadelige kemikalier.

Netop de skadelige kemikalier er i centrum i den miniundersøgelse, som Plastic Change og forskere på Københavns Universitet i går løftede sløret for og som viser bekymrende fund af en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det gælder blandt andet stoffer, som der normalt ikke testes for i miljøundersøgelser.

- De nye prøver viser, at kunstgræsbanerne indeholder både miljø- og sundhedsskadelige stoffer, blandt andet 6PPD og 6PPD-quinone, som er særligt giftige for vandmiljøet. Derfor er vi ekstra ærgerlige over, at Danmark har været en drivende kraft for at forlænge udfasningstiden, siger Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094