23948sdkhjf

Plastindustrien hylder arkitekt- og designstuderende med ny konkurrence

Plastindustrien uddeler i år Plastic Pavilion Student Awards for at fejre arkitekt- og designstuderende, der arbejder med plast

Til sommer skal Plastindustrien opføre en pavillon på Gammel Strand i forbindelse med UIA Verdenskongressen for Arkitektur. 

I den sammenhæng ønsker Plastindustrien at give hele branchen et indblik i arkitekt- og designstuderendes kreative idéer og løsninger med plast og samtidig styrke de studerendes viden og interesse for plastmaterialer. 

I et nyt samarbejde mellem Plastindustrien og Det Kongelige Akademi har et hold studerende arbejdet med en række udfordringer med plast i byggeriet, som er beskrevet i innovationskataloget ’Plastic Pavilion’.

Forløbet blev afrundet i foråret og mundede ud i en række spændende, kreative, innovative projekter fra de godt 40 arkitektstuderende. Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent for innovation, materialer og teknologi i Plastindustrien, fortæller: 

- I plastbranchen kender de fleste virksomheder alle fordelene ved plast som et let, formbart og stærkt materiale, der bliver brugt i alt fra vindmøllevinger til fjernvarmerør. Men vi mangler at få input fra de kommende generationer, så det er spændende at se , hvilke nytænkende, kreative ideer, de studerende når frem til, når de eksperimenter med plast. 

En del af udstillingen 

Formålet med Plastic Pavilion Student Awards er at række ud til den nye generation af designere, arkitekter og konstruktører. Det er dem, som skal finde frem til fremtidens bæredygtige løsninger, og det er dem, som skal have viden om plast og materialernes egenskaber og anvendelsesmuligheder. 

Udvalgte deltagere i konkurrencen vil få mulighed for at få deres projekter med i pavillonens faste udstilling på Gammel Strand. Det skal give projekterne endnu større synlighed og fremhæve dem som inspiration for branchen og alle andre med interesse for plast, arkitektur, design og byggeri. 

Foruden studerende fra Det Kongelige Akademi inviterer Plastindustrien arkitekt- og designstuderende fra landets andre danske akademier og universiteter til deltage. Prisoverrækkelsen vil finde sted i form af en reception for de studerende, deres venner og familier den 5. juli. Vinderen modtager 20.000 kroner. 

Et frugtbart samarbejde 

For at give projekterne så meget kvalitet og relevans som muligt, har Plastindustriens sekretariat som en del af samarbejdet med Det Kongelige Akademi givet de studerende feedback på deres projekter og koblet studiegrupperne til relevante virksomheder. 

Plastindustriens seniorkonsulent for uddannelse, Jo Dietrich, siger: 

- Der er kommet flere meget spændende projekter på banen , og jeg er så glad for at se , hvordan der er blevet tænkt ud af boksen. Vi har brug for, at nogen ser os udefra og kommer med bud på løsninger og produkter, som vi måske ikke selv som branche ville tænke på. Ikke mindst er det vigtigt at få indblik i arkitekter og designeres mindset – hvordan tænker de om plast, og hvordan bruger de materialet? 

Camilla Hedegaard Møller, leder af akademiets kandidatprogram hos Det Kongelige Akademi, ser en stor værdi i at samarbejde med Plastindustrien: 

- Spørgsmål om plast og bæredygtighed er et komplekst emne, der kræver viden og brancheindsigt. Plastindustrien er eksperter på plast og på deres medlemmer, og har en klar position, som vores studerende kan spille bold op af. Vi skal ikke være enige – men vi skal lære af, stille spørgsmål og udfordre hinanden. Derfor er samarbejdet superspændende og værdifuldt. 

Om Plastic Pavilion Student Awards

Plastic Pavilion Student Awards er en del af Plastindustriens projekt Plastic Pavilion og kulminationen af et samarbejde med Det Kongelige Akademi.

Konkurrencen er etableret af Plastindustriens for at udbrede samarbejdet og kendskabet til plastbranchen over for de mange arkitektur - og designstuderende på Danmarks universiteter og skoler. 

Plastic Pavilion Student Awards erstatter i år studiekon kurrencen PROJECT PLASTIC, som er målrettet ingeniører.

Alle studerende inden for arkitektur , design og konstruktion er inviteret til at sende projekter ind. 

Præmien er 20.000 kroner og en mulighed for at udstille i Plastic Pavilion. 

Deadline er den 1. juni 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078