23948sdkhjf

Digitaliseringsministeren taler på Plastdagen 2023

Digitaliseringsminister Marie Bjerre deltager på Plastdagen 2023. Det oplyser Plastindustrien onsdag efter bekræftelse fra ministeriet.

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, Marie Bjerre, vil i sin tale komme ind på regeringens ambitioner på det digitale område i relation til den grønne omstilling.

Marie Bjerre er Danmarks første digitaliseringsminister. Hun har tidligere været klimaordfører og bæredygtigheds- og verdensmålsordfører for Venstre.

Adm. direktør Thomas Drustrup siger i en udtalelse fra Plastindustrien:

– Mange virksomheder ser den grønne omstilling som en stor vækstmulighed, og det resulterer i mange, nye, innovative løsninger. Men den grønne omstilling kræver imidlertid også, at virksomheder i højere grad indberetter deres data, blandt andet for at kunne sikre sporbarhed af materialer i værdigkæden. Og dét stiller store krav til virksomhedernes digitale indberetninger. Derfor er vi meget glade for, at Danmarks første digitaliseringsminister har mulighed for at deltage på Plastdagen 2023 og forhåbentligt fortælle om regeringens planer på området.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109