23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Glashærderiet finder nye veje i presset glasbranche

Lavere aktivitet i byggeriet og øget konkurrence fra udlandet får Glashærderiet i Brøndby til at se efter nye forretningsmuligheder. Nye salgskanaler, markeder og muligheder for at genanvende restmaterialer er blandt de spor, ejerleder Danny Olsen arbejder med.

I produktionshallen i Brøndby bearbejdes og hærdes store glasplader, som pakkes i speciallavede papkasser og sendes til kunder i Danmark og udlandet. Glashærderiet leverer til både virksomheder og private, og forretningen bygger på hurtig levering, fleksibilitet og løsninger tilpasset den enkelte opgave.

I spidsen står ejerleder Danny Olsen, som både har ansvaret for den daglige drift og for de strategiske valg, der skal udvikle virksomheden videre. Presset på branchen betyder samtidig, at Glashærderiet må finde nye veje til vækst.

Det stiller Danny Olsen over for en klassisk ejerlederopgave: Der er mange mulige veje at gå, men tid og ressourcer skal bruges på de rigtige. Her har han brugt Erhvervshus Hovedstaden som sparringspartner i arbejdet med at skabe retning i, hvilke spor der er værd at gå videre med.

“Hvis vi ikke er i udvikling, så er vi i afvikling. Jeg konkurrerer med internationale aktører, så vi er nødt til hele tiden at finde nye veje."

Fra mange ideer til konkrete spor

Danny Olsen har mange idéer til, hvor Glashærderiet kan udvikle forretningen. Udfordringen er at vurdere, hvilke der er værd at forfølge, og hvad der skal prioriteres først. Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden har han blandt andet arbejdet med nye salgskanaler, muligheder på det svenske marked og genanvendelse af restmaterialer.

“Nogle gange handler det ikke om én løsning, men om at have en sparringspartner, der kan hjælpe med at sortere og finde det næste rigtige skridt,” fortæller Nicholas Mohr Krøyer, senior forretningsudvikler.

Et af de konkrete spor handler om virksomhedens eneste restprodukt: et fint gråt slam fra produktionen. Her har Danny Olsen undersøgt, om materialet kan genanvendes i nye sammenhænge, blandt andet i maling.

“Jeg går fra møderne med en skuffe fuld af idéer. Så handler det bare om at gå i gang med dem, når der er tid.”

Nye salgskanaler og markeder

Et andet konkret spor er nye måder at nå kunderne på. I 2025 lancerede Glashærderiet en ny online salgskanal, hvor virksomheden sælger glasløsninger direkte til kunder i Danmark og udlandet. Samtidig arbejder virksomheden med nye kundesegmenter og har undersøgt mulighederne på nye markeder.

"Jeg synes virkelig, erhvervshuset åbner nogle muligheder, jeg ikke selv havde fået øje på."

Erhvervshus Hovedstaden
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40084711

Kontaktperson

AM
Anne Madsen
PR- og kommunikation
+45 61884616 annma@ehhs.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02