23948sdkhjf

WUPPI gør det let at bygge miljørigtigt med PVC

| Medlemsnyhed | Indrykket af WUPPI A|S

I Danmark har byggebranchen alle muligheder for at anvende PVC-produkter på en bæredygtig måde – vi har nemlig et velfungerende system til indsamling af brugte PVC-produkter fra byggeriet: WUPPI.

I byggebranchen kommer der hele tiden nye muligheder for at bygge med PVC-produkter. Rør, fittings, tagplader og tagrender har vi brugt i årtier, ligesom paneler, lister, gulve, vinduer og afdækninger af PVC er udbredte i dansk byggeri.

 Og det er der mange gode grunde til. PVC gør det muligt at fremstille energivenlige vinduer og døre, fleksible gulvbelægninger, alsidige lister og meget, meget andet. Materialet selv er relativt billigt at fremstille og kan formes og farves på alle tænkelige måder. Det er let, kræver nærmest ingen vedligehold og kan tåle UV-lys, regn og frost uden at blive påvirket det mindste.

 Det betyder også, at producenter af byggematerialer hele tiden ser på mulighederne for at bruge PVC i endnu højere grad end i dag. Produkter som f.eks. loftplader, akustikplader, selv tagbelægning af PVC, er på vej ind på markedet og vil givet være med til at gøre byggeri hurtigt og energirigtigt.

 Så PVC er et byggemateriale, der kombinerer helt enestående egenskaber med store miljømæssige fordele. De miljømæssige fordele er dog afhængige af én bestemt ting: Nemlig om det er muligt at komme af med det brugte PVC, når produktet engang om lang tid er udtjent.

Her i Danmark har vi et finmasket indsamlingssystem, der tager sig af alle byggeprodukter af hård PVC som f.eks. tagrender, nedløbsrør, kloakrør, tagplader og vinduesrammer af PVC. Systemet hedder WUPPI og fungerer ved, at entreprenører, kommuner og andre, der arbejder med nybyggeri og renovering, kan få stillet særlige PVC-containere til rådighed. Den indsamlede PVC bliver så kørt til genanvendelse, så materialet kommer tilbage som nye produkter og ikke ender på deponi eller på forbrændingen, hvilket er forbudt ifølge dansk lovgivning.

Plastbranchens initiativ til at indsamle og genbruge PVC

WUPPI er ejet af fem plastvirksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal, og har desuden otte associerede medlemsvirksomheder. I samarbejde med Marius Pedersen A/S sørger WUPPI for, at genbrugspladser og byggepladser gør det let for bl.a. entreprenører at komme af med opgravede rør og brønde, og at tømrermesteren kan komme af med brugte tagrender, tagplader og vinduer af PVC.

 WUPPI arbejder tæt sammen med VinylPlus og varetager den danske del af PVC-indsamlingen. På europæisk plan er målet, at der i 2020 skal indsamles – og genanvendes – 800.000 tons hård PVC; et mål, der er inden for rækkevidde.

 Du kan læse meget mere om WUPPI på Wuppi.dk.

Medlemsnyhed

Indrykket af
WUPPI A|S

Havmosevej 13
8600 Silkeborg
Danmark
WUPPI A|S

Billeder & videoer

wuppi logo

Send til en kollega

0.097