23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Frugtbare diskussioner på workshop om ”Ensartet affaldssortering med fokus på plast”

Den 6. februar afholdt Innovationsnetværk for Miljøteknologi, Inno-MT, og Dansk Materiale Netværk, DMN, en workshop med temaet ensartet affaldssortering med fokus på plast.

Mange steder i landet både i kommunalt og privat regi er der forskellige initiativer i gang vedr. affaldssortering af husholdningsplast. I forbindelse med den Cirkulære Økonomi-HUB indgik de to netværk i dialogen omkring en mere ensartet affaldssortering.

Den første halvdel af dagen indledtes med forskellige foredragsholdere fra hele værdikæden, både repræsentanter fra kommuner, med opgaven at indsamle husholdningsaffaldet, herunder plast, og private aktører i branchen, der skal oparbejde det indsamlede plast og omdanne det til nye produkter. Foredragsholderne præsenterede nye initiativer på området og delte deres erfaringer.

Anne Dorte Josiassen, CLEAN, indledte med status på det innovative udbud for genanvendelse af plast, Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune, fortalte om sortering af plastaffald i Randers kommune. Herefter præsenterede Nina Nagskov Jørgensen, Dansk Affaldsforening, fælles sorteringskriterier med fokus på plast.

Gitte Buk Larsen, Aage Vestergaard Larsen, fortalte om optimal sortering set fra oparbejderens synsvinkel og endelig præsenterede Torben Haahr Madsen, Letbæk Plast A/S, deres erfaringer omkring særlige forhold ved produktion af plastemner i regenerat.

Den anden halvdel af dagen var sat af til gruppediskussioner mellem de ca. 30 fremmødte deltagere. Deltagerne blev præsenteret for spørgsmålene:

  • Hvilke plasttyper skal være en del af kommunernes sorteringsordninger? Og hvordan skal disse (sam)sorteres?
  • Hvilken sorteringsform er mest optimal for plast? (Kildesortering, kildeopdeling, miljøstationer, husstandsindsamling, opsamling ved fortov mm.)
  • Hvilke virkemidler kan anvendes for at opnå en effektiv ensartning af sorteringsordningerne?
  • Hvordan standardiseres sorteringen af plast?

Spørgsmålene blev først diskuteret i små grupper og derefter blev gruppernes resultater diskuteret i plenum

Resultatet af diskussionerne blev samlet i en anbefaling, til at ensarte affaldssorteringen i kommunerne, således at de plastvirksomheder, som senere skal forarbejde plasten, modtager så optimale råvarer som muligt. Anbefalingen offentliggøres efterfølgende.

Dansk Materiale Netværk
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27210678
P nummer: 1009932999

Kontaktperson

TBP
Tanja B. Pedersen
tbp@dmn-net.com

Send til en kollega

0.078