Den grønne omstillings paradoks: Når et skridt fremad skaber behov for to skridt mere

Danmark og resten af Europa har de seneste år sat turbo på udfasningen af engangsplast. Det gælder især krus og takeaway mademballage, og mange brancher – for eksempel festivaler, catering og fødevareindustri - skifter i stor stil til genanvendelige plastprodukter for at reducere plastaffaldet. 

Men når ét miljøproblem løses, står vi ofte med en helt ny udfordring: Når de brugte genbrugskrus og beholdere har været igennem industriopvaskeren, sidder der ofte vanddråber tilbage - især på indersiden af emballagen.

Det virker måske som en detalje, men det har store praktiske og hygiejniske konsekvenser. Den tilbageværende fugt gør det svært at opretholde fødevaresikkerheden, den forsinker stabling, og den kan gøre workflowet besværligt – især når tusindvis af krus skal hurtigt gennem retursystemet. Reelt set kan det betyde, at eksempelvis spillesteder og festivaler vender tilbage til engangsplast, fordi genbrugsløsningen spænder ben for sig selv.

Mere plastgenbrug, nye driftsproblemer

Problemet skyldes simpel kemi og fysik: Almindelige plasttyper (som polypropylen og PET) er mere vandafvisende end for eksempel glas og metal, og de bliver ikke varme nok under opvasken til at få vandet til at fordampe effektivt. Samtidig beskytter mange emballagedesigns – med smalle åbninger og indvendige vinkler – vanddråberne mod luftstrømmen i tørringsanlægget.

I praksis betyder det, at store dele af fødevare- og eventbranchen kæmper med at gøre genbrug realistisk i stor skala. Ifølge Miljøstyrelsens markedsanalyse (s. 17, tabel 1) og flere branchekilder bruges der årligt omkring 300 millioner engangskopper i Danmark, alene til drikkevarer – herunder øl, vand, sodavand og kaffe (https://europe.oceana.org/engangskaffekopper-bor-udfases-undga-plastik-i-havet-0/). Hvis ikke genbrugskopper hurtigt og effektivt kan tørres og gøres klar til brug på ny, ender vi let i en situation, hvor drifts- og hygiejnekrav får virksomheder til at vælge engangsprodukter – og dermed går de miljømæssige gevinster tabt, som omstillingen til genbrug skulle have givet.

Ultralyd som nøgle til både drift og miljø

Løsningen kan dog være inden for rækkevidde, hvis vi udnytter den stærke synergi mellem ultralyd og traditionel varmluftstørring. Hos Teknologisk Institut  - Materialer har vi udviklet og patenteret en metode, hvor ultralyd genererer målrettede lydtryk, der – i samspil med luftstrøm – kan angribe tørringsproblemet fra flere vinkler.

Kombineres de to teknologier, peger vores laboratorieforløb og test på, at man kan opnå markant hurtigere og mere skånsom tørring af genanvendelige plastemballager i forhold til konventionelle metoder, samtidig med at energiforbruget potentielt kan halveres eller endda mere. Mindst lige så vigtigt giver ultralyd mulighed for effektiv tørring ved betydeligt lavere temperaturer, hvilket er afgørende for genbrugskrus og emballager, som er lavet af plasttyper, der risikerer at deformere ved høje temperaturer. Dermed kan levetiden på emballagen forlænges, hvilket både er økonomisk og miljømæssigt attraktivt.

Det manglende led i den cirkulære økonomi

Hvis bedre tørring får flere til at vælge genbrugsmodellen – og dermed reducere afhængigheden af engangsemballage – kan effekten hurtigt måles i affaldsstatistikken. 

Hvis bare halvdelen af de danske engangskrus kunne undværes til fordel for genanvendelige alternativer, ville vi alene herhjemme spare op mod 750 ton plastaffald årligt (forudsat 10 g. pr. krus).

På europæisk plan produceres flere millioner ton plastemballage om året, og potentialet for affaldsreduktion via effektive genbrugssystemer er enormt. Endnu større bliver gevinsten, hvis vi også medtager energibesparelsen ved tørring og den forlængede levetid på plastprodukterne.

For europæiske miljøkrav og forbrugere presser på for cirkulære løsninger, hvor drift og hygiejne stadig spænder ben. Udviklingen af nye, energieffektive metoder til industriel tørring er derfor ikke blot et teknisk nichemoment – men et konkret bidrag til at gøre miljøforbedringer og driftsoptimering til hinandens forudsætninger i stedet for modsætninger.