Forstå dine materialer og gør dit produkt bedre
Produktudvikling med karakterisering og overfladeanalyse kan være fordelagtigt for at mange virksomheder og i en række industrier.
Materialers mikrostruktur kan have stor betydning for egenskaberne. Overfladestrukturen, porøsiteten og renheden er blandt den type karakteristika som påvirker materialets specifikke ydeevne.
Kendskab til mikrostrukturen kan derfor være et vigtigt skridt i produktudviklingen. Det kan være analyse af belægningen på en overflade, undersøgelse af den indre porøsitet eller kendskab til fordelingen af forskellige komponenter, som er afgørende for den videre optimering af produktet.
Hos Teknologisk Institut - Materialer er vi specialiseret i materialeanalyse og -karakterisering. Ved brug af en række teknikker, leverer vi et præcist resultat tilpasset dine behov.
Sådan kan vi hjælpe dig
- Visualisere overfladestrukturen og give informationer om fordeling af grundstoffer
- Give præcise svar på materialets struktur under overfladen
- Identificere polymorfien og renheden af dit materiale
- Visualisere den indre struktur og give information om fordelingen af ingredienser uden at ødelægge prøven
Vores værktøjer er bl.a. Mikro-CT, XRD, FIB-SEM, SEM-EDX og kemisk karakterisering.
Vi kombinerer metoder, når det er nødvendigt, og vi vil altid forsøge at finde den løsning, der passer bedst i forhold til at besvare dine spørgsmål.
Kontakt vores specialist Kathrine Bjørneboe, hvis du vil vide mere - +45 7220 3305 eller kbj@teknologisk.dk