23948sdkhjf
Del siden
Annonce

COOP fletter IAM ind i alle processer: ”Det er nødvendigt, hvis det skal virke”

Målgruppeorienteret kommunikation og grundig forretningsforståelse har banet vejen for IAM-projekter i COOP-koncernen. Den organisatoriske forankring sker tæt på medarbejdernes hverdag.

Fokus på organisatorisk forankring skaber mere værdi i IAM-projekterne og er en vigtig trædesten for succes.

Sådan lyder budskabet fra Jens Morten Øster, ansvarlig for COOP IAM, og Thomas Kvist Jacobsen, IAM Team Lead i COOP. De påpeger begge vigtigheden af at formidle COOP’s nye IT-projekter, så de bliver relevante for alle uanset titler og arbejdsopgaver.

I koncernen, der spænder over alt fra butikskæder og bank til onlineforretning og reklamebureau, spiller kommunikationen nemlig en helt afgørende rolle, når IAM skal formidles til de godt 40.000 medarbejdere.

Differentieret kommunikation

Størstedelen af medarbejderne er tilknyttet dagligvarebutikker, hvor der årligt er en ind- og udskiftning af knap 1200 ungarbejdere, men koncernen rummer også en lang række andre medarbejdere. En differentieret og tilpasset kommunikation af IAM har derfor været nødvendig.

”Det handler om at tale ud fra den kontekst, medarbejderen står i. IT-folk vil have indblik i risici, mens butikschefen med ungarbejdere ind og ud ønsker en nemmere ansættelsesproces,” lyder det fra Jens Morten Øster.

Af samme årsag arbejder COOP med IAM ud fra mantraet: Nemt for mange, svært for få.

”Langt de fleste kender ikke noget til IAM – heldigvis. En butiksassistent er ikke interesseret i access points eller integrationer, men om adgangskortet virker, når vedkommende swiper det i porten om morgenen. Derfor skal vi være tæt på medarbejderne og forholde os til deres konkrete hverdag. Det er nødvendigt, hvis det skal virke,” fortæller Jens Morten Øster fra COOP.

Benyt velkendte kanaler

COOP arbejder målrettet på at være konsistent i kommunikationen og anvende velkendte kanaler, som hovedparten af medarbejderne allerede benytter. For COOP har det været en medarbejder-app og deres intranet.

”Vi har standardiseret kommunikationen gennem velkendte kanaler. Det har skabt genkendelighed hos medarbejderne og været med til at sikre den grad af stabilitet og integration, som IAM kører med nu,” siger Jens Morten Øster.

Det kræver organisatorisk forståelse

For at forstå forretningens arbejdsgange og virksomhedens roller nærmere indførte koncernen for 10 år siden en model, der genererer en række jobtyper med tilhørende konkrete arbejdsprocesser.

”Det kræver indgående kendskab til forretningen at implementere IAM, og vi har stadig udfordringer i læssevis. Men modellen hjælper os til at forstå vores arbejdsprocesser og roller, og den letter kommunikationen og skaber mere stabilitet, når organisatoriske forandringer skal rulles ud,” fortæller Jens Morten Øster fra COOP.

Indkøbsprocessen af for eksempel 1800 liter mælk vil være der, uanset om den varetages manuelt af en varehuschef eller foregår automatisk, pointerer han.

”Arbejdsrollen er robust, og det kan give noget ro på bagsmækken, at medarbejderne er klar over præcis hvilke rettigheder, de har brug for. Så behøver de egentlig ikke at interesse sig for, om det er en IAM-løsning eller ej, der leverer dem. Det vigtigste er, at de rigtige mennesker har de rigtige adgange, og at projektet er organisatorisk forankret.”

Vi står klar til at hjælpe din virksomhed med IAM-projekter, der er tilpasset jeres virksomhedsbehov. Du kan altid kontakte os her.

Columbus A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13228345

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031