23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DI Byggeri på Folkemødet

Vi glæder os til et Folkemøde for fuld hammer! Vi har en masse på programmet, og vi håber, at du vil kigge forbi og deltage i vores debatter. Læs mere om DI Byggeris program for Folkemødet 2023 her, hvor vi bl.a. zoomer ind på fremtidens byggeri, genbrug, energieffektivisering, uddannelse og lærlinge

DI Byggeri er med på Folkemødet, med en række spændende workshops, netværk og debatter. Folkemødet finder sted i Allinge på Bornholm og løber fra torsdag d. 15. juni til lørdag d. 17. juni 2023.

Her vil vi dykke ned i nogle af vores events! Du kan også finde vores fulde program her.  

Torsdag d. 15. juni inviterer vi  bl.a. til LEGO SERIOUS PLAY workshop for centrale aktører i bygge- og anlægssektoren. Rambøll, MOLIO og DI Byggeri står bag en anderledes workshop, hvor aktørerne i byggeriets værdikæde - fra arkitekter og ingeniører til udførende, bygherrer og brugere - mødes. Arrangementet kræver tilmelding - det kan du her. Det finder sted kl. 13:00 på Altinget, Restaurant Grønbechs (N7).

Fredag kl. 12 stiller vi ind på effektiv energi, som nøglen til den grønne omstilling. Det sker i Meningsministeriet (G32). Om aftenen fredag inviterer vi til et kæmpe Garden Party og fejring DI Byggeris nye fotoudstilling ”Alle talenter i spil”. Her byder vi på kolde fadøl, tapas, grill – og ikke mindst en hyggelig sommerstemning. Det hele finder sted på Vangedevej 1, fra kl. 17:00 til sent!

Lørdag d. 17. juni stiller vi ind på hurtig og massiv udbygning af havvind – da vi skal have 4x mere havvind om 6,5 år. Her vil panelet se på, om vi overhovedet kan nå det. Dette vil være for de morgenfriske kl. 09:30 på Klima og Energiscenen (C35). Kl. 15:00 zoomer vi ind på, hvordan man får alle talenter i spil på arbejdspladsen, når vi sætter fokus på diversitet på arbejdspladsen, og de udfordringer og muligheder en mangfoldigt sammensat medarbejder gruppe giver. Det er på Ledelsesscenen (C32).

Gennem hele Folkemødet kan du opleve Byggeriets Diversitetskalender ved Nordlandshallen. Vi igangsætter også et nyt samarbejde med Campus Bornholm, STARK, Folkemødet og Dansk Affaldsforening om genbrug. På Folkemødet har unge fra Campus Bornholm bygget en ny prominent talerstol, som skal stå på et nyt aktivistområde. Den vil efterfølgende sendt på turne på en række af sommerens festivaler.

Men vi har meget mere end det! Find alle de spændende events, arrangementer og workshops fra DI Byggeri på Folkemødet her.  

Hertil kan du også møde DI på Folkemødet, hvor der også er en masse på programmet. Du kan se deres fulde oversigt og program her.   

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16077593

Kontaktperson

SHH
Sofie Honoré Hansen
sohh@di.dk

Send til en kollega

0.031