23948sdkhjf

Modstandsdygtig.DK: Holder virksomheder på forkant af kriser

| Medlemsnyhed | Indrykket af GTS-foreningen

Modstandsdygtig.DK er et projekt, hvis formål er at give SMV’er en konkurrencefordel i krisetider. Det sker ved at træne deres evne til at tænke i nye måder at drive virksomhed på. Det gør dem langt mere rustet til at kunne modstå kriser.

Af Alexander Tonnesen, GTS-foreningen

Under træningsforløbet bliver ledelsen i virksomhederne klædt på til at handle proaktivt og gribe nye muligheder samt sikre deres nuværende forretning mod fremtidige kriser. Det sker fx ved at tænke i alternativer til deres nuværende tilgang, så det bliver muligt at være på forkant med og handle på både kendte og uventede risici samt at identificere nye forretningsmuligheder.

Baggrunden for projektet

Modstandsdygtig.DK projektet er sat i verden for at imødekomme det stigende behov for hjælp til at kunne håndtere de mange potentielle udfordringer, der lurer. Projektet består af et bredt konsortie, hvor der bl.a. indgår fire GTS-institutter: Alexandra Instituttet, DBI, FORCE Technology og Teknologisk Institut samt flere andre organisationer.

Den største værdiskabelse i Modstandsdygtig.DK projektet kan findes i, at virksomheder, der gerne vil omstille sig, har fået endnu et værktøj, hvor de får mulighed for at trække på GTS-kompetencer. I modsætning til nogle af de andre tilbud, som GTS-institutterne indgår i, retter dette værktøj sig specifikt mod modstandsdygtighed og resiliens over for forandringer, hvilket er særligt relevant i de tider, vi lever i.

Arbejdet har afsløret overraskende trends

Siden Modstandsdygtig.DK projektet blev iværksat, har der vist sig nogle trends, som dem bag projektet ikke havde forventet ville fylde så meget. For eksempel har henvendelserne fra virksomhederne vist, at de stigende krav til bæredygtighed og presset fra omverdenen til at omstille sig til mere bæredygtige forretningsmodeller er noget, der fylder utroligt meget.

Virksomhed har oplevet stor værdi ved samarbejde

En virksomhed, der har fået hjælp fra mere end et GTS-institut, er NIZE equipment, der er en virksomhed, som arbejder med storformatprintere, skæremaskiner og softwareudvikling.

Da virksomheden henvendte sig til Modstandsdygtig.DK, var den fra starten afklaret med, hvad den skulle have hjælp til:

”Vores ønske var en risikoanalyse af IT-sikkerhed, IT-beredskabsplan og noget systemoverblik. Kan vi skabe et bedre system, end det vi har?”, lyder det fra Mette Meyer Thuesen, Service Manager & IT Manager hos NIZE equipment og fortsætter:

”Det har været et rigtig værdifuldt samarbejde, da man får inputs fra forskellige vinkler. Inputs ude fra giver overblik og nye tanker. Det har virkelig været godt at få hjælp fra nogle, der er vant til at arbejde med området, og som kunne bidrage med ekspertise”.

NIZE equipment har fået hjælp til at løse forskellige udfordringer via facilitatorer fra nogle af de GTS-institutter, der er en del af Modstandsdygtig.DK. Det store vidensområde, som projektet har til rådighed, har især været en af de faktorer, der virkelig har skabt værdi for virksomheden:

”Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet og DBI har alle bidraget med værdifuld viden, og hvis deltagerne i projektet ikke havde kendskab til et emne, så havde de et stort bagland at trække på,” fortæller Mette Meyer Thuesen.

Læs mere om projektet på GTS-foreningens hjemmeside her

Foto: Unsplash


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
GTS-foreningen

Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Danmark
GTS-foreningen

Send til en kollega

0.079