23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mere hjælp på vej til SMV’ernes digitale omstilling

SMV’er kan igen snart søge om tilskud til rådgivning om automatisering, digitalisering og e-handel. SMV:Digital åbner for nye ansøgninger d. 26. maj.

Små og mellemstore virksomheder i Danmark har gjort klart, at de er mere end klar til den digitale omstilling. Ved ansøgningsrunden i SMV:Digital i april var mere end 2000 virksomheder i kø, da puljen åbnede. Derfor åbner SMV:Digital allerede igen, så flere SMV’er kan få støtte til den digitale omstilling og e-handel.

Der åbnes for ansøgninger den 26. maj kl. 9.00, hvor SMV’er kan søge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning inden for automatisering, digitalisering og udvikling af e-handel. Der er i alt 23,5 mio. kr. i puljen. Heraf er 3,5 mio. kr. reserveret til digitale projekter, som forventes at have tydelige grønne effekter.

Som noget nyt vil der være åben for ansøgninger både den 26. og 27. maj, hvorefter kvalificerede ansøgninger vil blive behandlet i tilfældig rækkefølge.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”SMV’erne viser en vilje til at digitalisere deres forretning. Men der er også et behov for hjælp til fx at implementere nye teknologier i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab med erhvervslivet skaber grobund for den digitale omstilling, som kan være en svær størrelse for især de mange SMV’er rundt om i landet. Jeg er glad for, at vi hurtigt igen kan åbne for nye ansøgninger til SMV:Digital, så vi netop kan få endnu flere SMV’er med ombord, fordi vi kan se, at det gavner virksomheder og medarbejdere og skaber vækst. Det er vigtigt, så den enkelte virksomhed kan tage det næste skridt mod en mere digitaliseret forretning for på denne måde at styrke produktiviteten og omsætningen.”

Fakta om SMV:Digital

  • SMV:Digital er et landsdækkende program, der skal understøtte, at flere små og mellemstore virksomheder foretager investeringer i au-tomatisering, digitalisering og e-handel.

  • Siden efteråret 2018 har SMV:Digital givet støtte til digitale projekter i mere end 1.600 SMV’er i hele Danmark. Fra 2020 har SMV:Digital fået et styrket grønt fokus.

  • Den nye pulje på 23,5 mio. kr. vil sætte gang i 235 digitale projekter rundt om i hele landet.

  • Alle der har søgt i april 2021 vil få svar inden, der åbnes for ansøgninger i maj.


Læs om puljen, ansøgningsprocessen og meget mere her

Du kan læse den fulde pressemeddelelse her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

AT
Alexander Tonnesen
Kommunikation
ato@gts-net.dk

Send til en kollega

0.047