23948sdkhjf

Højtydende og smart fotocelle

| Medlemsnyhed | Indrykket af SICK A/S

Premiere på næste generation af små optiske sensorer til de mest krævende opgaver

W4F er pakket ind i et ekstremt robust hus og udvidede muligheder for integration i Industri 4.0 løsninger, hvor omfattende diagnose- og monitoreringsfunktioner øger maskinudnyttelsen (OEE).

Med W4F får man effektiv og smart automation i miniatureformat, der via den nyeste ASIC-teknologi fra SICK leverer meget pålidelige detektion. W4F bliver takket være forgrundsafblænding, dobbeltlinje-lys, V-optik og multiSwitch til en effektiv applikationsspecialist: Baggrunde undertrykkes endnu bedre, og flade spejlende overflader samt gennemsigtige objekter detekteres endnu mere præcist. Med udvidet Smart Sensor-teknologi bliver monitering og diagnose nemmere end nogensinde før, hvilket fremtidssikrer den i forhold til anvendelse i Industri 4.0-anlæg.
 
Lynhurtigt justeret med BluePilot
W4F kan justeres nemt og præcist med den intuitive ”BluePilot”. Det blå LED-display giver en direkte tilbagemelding til brugeren om, hvordan justeringen foregår optimalt. Ved hjælp af en trykke-drejemekanisme kan fotoceller indstilles præcist på meget kort tid. Hvis detektionskvaliteten skulle blive ringere på grund af kontamineringer eller vibrationer vil sensorens BluePilot markere det på den måde kan man i god tid rette fejl og forhindre utilsigtede nedbrud på anlægget.
 
Fremragende detektion i stort set alle applikationer
W4F-serien trækker på SICK’s 75 årige erfaring med fotoceller i industriapplikationer og kommer derfor fra start med en række forskellige teknologier, der sikrer optimale detektionsresultater, uanset om objekterne er meget flade, meget spejlende, perforerede eller gennemsigtige. 
 
V-Optic med skråtstillet optik sikrer pålidelig detektion af gennemsigtige objekter såsom glasruder eller meget spejlende objekter såsom displays. I forbindelse med flade spejlende emner, f.eks. skiver, plastikemner, printkort viser diffusfotocelle med forgrundsafblænding sine fordele.
 
Dobbeltlinje diffussensoren anvendes til at detektere objekter med ujævne overflader og fordybninger eller huller såsom printplader. Sidst, men ikke mindst giver den nye diffuse sensor MultiSwitch mulighed for at anvende to skiftepunkter, som er velegnet til overvågning i samleprocesser eller til at kontrollere valsediametre hvor afstandsværdierne anvendes via IO-Link.
 
Pålideligt design til krævende omgivelsesbetingelser
Lige så stabil som stål, lige så let som plast: W4F-fotocellernes smarte indre dele beskyttes af et ekstremt robust hus af VISTAL®. Det består af glasfiberforstærket plast og modstår derfor ekstreme termiske, kemiske og mekaniske belastninger. Det forstærkede hus sikrer at f.eks. M8 stik monteret direkte på huset ikke ødelægges under dagligt brug.
 
Bevar fuld kontrol
Takket være omfattende diagnosefunktioner ved systemet til enhver tid, hvilken tilstand W4F befinder sig i, og kan dermed detektere en kritisk nedgang i effektiviteten på forhånd. Derudover er sensorfamilien udstyret med automatisk selvovervågning og giver selvstændigt besked, hvis procesparametre som temperatur og graden af kontaminering afviger for meget. Skulle det alligevel ske, at sensoren svigter, sikrer de omfattende diagnosedata en hurtig registrering af årsagerne og afhjælpning af problemet.
 
I hele 2021 tilbydes udvidet hjælp til at løse applikationer samt mulighed for lån af sensor til test.
 
Mere information
Ring: 4582 6400 
-> Læs mere på sick.dk/w4f
Skriv til: teknik@sick.dk
 

Medlemsnyhed

Indrykket af
SICK A/S

Bregnerød 133
3460 Birkerød
Danmark
SICK A/S

Send til en kollega

0.125