23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FORCE Technology klar med 17 nye indsatsområder

FORCE Technology vil i resultatkontraktperioden 2021-2024 fokusere på løsninger, der understøtter fremtidens bæredygtige Danmark. Det gælder bl.a. Power-to-X som driver for grøn omstilling og vækst.

Den grønne omstilling er særligt i fokus i den kommende periodes resultatkontrakter. For FORCE Technology betyder det bl.a. et øget fokus på Power-to-X, grøn omstilling af de maritime erhverv, cirkulær økonomi og risikostyring i vindmølleindustrien.

Fokus på grønne løsninger

FORCE Technology’s indsats i forbindelse med resultatkontraktarbejdet vil fokusere på i alt 17 områder. Nedenfor er tre eksempler på indsatsområder, som instituttet skal beskæftige sig med:

Power-to-X som driver for grøn omstilling og vækst

Dette indsatsområde skal understøtte klimaftalens vision og Klimarådets anbefaling om realisering og skalering af Power-to-X som et centralt element i omstillingen af energisystemet mod klimaneutralitet i 2050.

Indsatsen adresserer teknologiske udfordringer i den grønne omstilling med fokus på Power-to-X. Fokus ligger her på opskalering, effektivisering og systemintegration med afsæt i domæneviden indenfor materialer, simulering, metrologi og unikke testfaciliteter.

Indsatsområdet sætter sig desuden for at etablere et dansk økosystem for Power-to-X – herunder en fælles GTS-indsats for Power-to-X i Danmark.

Læs mere om indsatsområdet her

Emissioner i den grønne omstilling

Målet med indsatsområdet er at skabe værdi for danske virksomheder indenfor industri, transport- og energiområdet, ved at medvirke til udvikling og udpegning af CO2-neutrale løsninger med det lavest mulige miljøaftryk i en grøn omstillingsproces.

Udvikling af grønne brændstoffer og carbon capture teknologier vil indføre CO2-neutrale, men ikke emissionsneutrale løsninger. Indsatsområdet skal bidrage til, at regeringens og klimalovens mål om 70 % reduktion i udledning af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050 gennemføres med det lavest mulige samlede emissionsaftryk.

Læs mere om indsatsområdet her

Længe leve produkter og materialer

I dette indsatsområde vil FORCE Technology udvikle teknologiske services indenfor bæredygtigt design af produkter, muligheder for optimering af produkters levetid i brugsfasen samt muligheder for at konvertere materialer til nye råvarer via re/up-cycling.

Det skal bidrage til, at industrien kan imødekomme fremtidens krav til design af bæredygtige produkter og støtte dansk elektronik- og maskinindustri i en omstillingsproces, der har fokus på at optimere ressourceforbrug og udnytte mulighederne i cirkulære løsninger.

Med indsatsområdet vil elektronik- og maskinindustrien blive styrket til at kunne at designe produkter med lang levetid og høj materialeeffektivitet, og nye metoder til re/up-cycling skal understøtte industriens omstilling til cirkulær økonomi.

Læs mere om indsatsområdet her

Bedreinnovation.dk
På bedreinnovation.dk kan du læse om alle de GTS-indsatsområder, der er bevilliget penge til.

Foto: FORCE Technology

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

AT
Alexander Tonnesen
Kommunikation
ato@gts-net.dk

Send til en kollega

0.046