23948sdkhjf

Flere beskrivelser af GTS-faciliteter

| Medlemsnyhed | Indrykket af GTS-Godkendt Teknologisk Service

På hjemmesiden teknologiskinfrastruktur.dk er der blevet tilføjet flere beskrivelser af de testfaciliteter, som FORCE Technology stiller til rådighed. Her er der i alt blevet tilføjet 10 nye facilitetsbeskrivelser.

Du kan blandt andet læse om Luftlaboratoriet, som består af en omfattende instrumentpark med mobilt udstyr til måling og analyse af gasser, partikelforurening, indeklima og meget mere. Luftlaboratoriet råder også over et laboratorium til kalibrering og kontrol af måleudstyr.

Man kan også læse om Lindoe Component and Structure Testing, der arbejder med fuldskala tests af komponenter og systemer, både mekanisk og i klimakammer.

Her er det muligt for virksomheder at teste offshore udstyr under meget realistiske forhold. Det er også muligt for virksomheder at få testet en bred vifte af landbaseret udstyr, som fx landbaserede vindmøller eller transportsystemer.

Med de nye beskrivelser på hjemmesiden er der nu mulighed for at læse om mere end 130 forskellige test- og udviklingsfaciliteter, som virksomheder kan anvende i deres arbejde med innovation.

Du kan læse mere om de mange test- og udviklingsfaciliter, som GTS-institutterne tilbyder, på www.teknologiskinfrastruktur.dk.

 

Foto: FORCE Technology

Medlemsnyhed

Indrykket af
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Danmark
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Send til en kollega

0.094