23948sdkhjf

ROB-EX fejrer 20-års jubilæum

| Medlemsnyhed | Indrykket af ROB-EX A/S (Novotek Planning Systems A/S)

2019 er et særligt år for ROB-EX – vi fejrer nemlig vores 20-års jubilæum.

Stor interesse for planlægning

ROB-EX A/S var oprindeligt en del af en spinoff fra Lindøværftet, som arbejdede med værftets automatisering og svejserobotter. Da firmaet blev startet i 1999, var det stadig robotter, og som en del af dette, planlægning af hvad robotterne skulle lave, man arbejdede med. Hurtigt opdagede man dog at der var stor interesse for planlægningsdelen, og over en årrække gik man fra både at lave robotter og software til planlægning til kun at lave software til planlægning. 

International virksomhed med planlægning i blodet

ROB-EX A/S er i dag en international virksomhed med stor ekspertise inden for digitalisering, planlægning og styring af produktion. Planlægningssoftwaren, der anvendes i mange brancher over hele verden, udvikles hele tiden med nye funktioner, der ofte er lavet med afsæt i hvad brugerne ønsker.

”Vi er meget glade og stolte over den store interesse der er for ROB-EX Scheduler i både Danmark og udlandet,” fortæller Hans Jørgen Lynggaard, CEO hos ROB-EX A/S og fortsætter: ”Vi har nærmest planlægning i blodet, og vi sætter stor pris på det samarbejde der er med virksomhederne om at gøre produktionsplanlægningen til deres konkurrence fordel.”

ROB-EX A/S sælger og leverer ROB-EX Scheduler direkte til slutbrugere i industrien i hele verden og arbejder sammen med en række partnere og distributører i ind- og udland. I Danmark leverer konsulenter i Odense løsninger over hele landet.

Medlemsnyhed

Indrykket af
ROB-EX A/S (Novotek Planning Systems A/S)

Stærmosegårdsvej 8
5230 Odense M
Danmark
ROB-EX A/S (Novotek Planning Systems A/S)

Send til en kollega

0.133